Alt du skal vide om indendørs maling

Uanset om du er professionel eller amatør, kan det være svært at finde rundt i de mange informationer om indendørs maling. Det er de helt små detaljer, tips og trick, der er med til at afgøre, om du får et godt resultat, når du maler indendørs. Med en masse viden og en smule planlægning, kan du nå langt med dit malerprojekt. Læs meget mere om indendørsmaling her eller på https://www.maler-maling.dk/maling-indendoers. 

Kend de forskellige malingtyper 

Der findes et hav af forskellige typer maling, når det kommer til indendørs maling. Når vi kommer inden for husets fire vægge, bliver der oftest brugt akrylmaling, linoliemaling, alkydmaling og i enkelte tilfælde silikatmaling til kældre. Maling består kort sagt af tre forskellige ingredienser; opløsningsmiddel, farve og bindemiddel. Alle tre ting sørger for, at malingen holder farve og form.  

Skal du male almindelige indendørs vægge, skal du med stor sandsynlighed bruge enten akrylmaling eller alkydmaling. Akrylmaling er let at bruge og have med at gøre, og du skal ikke bekymre dig om malerhjerne eller andre ubehageligheder i hovedet grundet maling. Alkydmaling er en smule mere kompliceret, da det kræver god og effektiv udluftning, men er ligesom akrylmaling let at bruge som privatperson til indendørs maling.  

Brug det korrekte udstyr 

Når du skal fuldføre en god omgang indendørs maling i dit hjem, er det vigtigt, at du bruger det korrekte udstyr – herunder pensler, svampe og ruller. Du får et bedre resultat, hvis du ved, hvilken slags udstyr du skal bruge. Det er for eksempel en rigtigt god ide at bruge en pensel til at male kanter, og en almindelig væg med en rulle. De forskellige former for værktøjer giver forskellige resultater og strukturerer, så det er altså vigtigt, at du bruger det korrekte værktøj og udstyr gennem hele malingsprocessen.  

Mathed og glans 

Du tror det måske ikke, men mathed og glans har store betydninger for, hvordan resultatet af dit malerprojekt bliver. Mathed og glans har ikke kun stor betydning for det endelige udseende, men det har også betydning for, hvor meget dine vægge kan tåle. En mat væg er en smule sart, når det kommer til støv og forskellige former for snavs – dog skjuler den matte væg eventuelle fejl godt og effektivt. En væg malet med en højere glansgrad er nemmere at vaske og tørre, men du vil med garanti opleve mere genskin og flere tydelige fejl end ved matte vægge.  

Vådrum og vådrumsmaling 

Sidst, men bestemt ikke mindst, er det vigtigt, at du har viden omkring vådrum og vådrumsmaling. Skal du male rum, der har en højere luftfugtighed end andre rum i hjemmet, er det en rigtigt god ide at male med vådrumsmaling. Et rum med yderst høj luftfugtighed kunne for eksempel være et badeværelse eller et bryggers. Ved at male med vådrumsmaling fremfor den klassiske akrylmaling undgår du, at rummet bliver beskadiget af dampende og vandet, der kan opstå i rummet. Når der er direkte vandpåvirkning på overfladen, er det dog vigtigt, at du bruger fliser, vinyl eller lignende, da vådrumsmaling her ikke er nok til at klare jobbet.   

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *